Psykoterapeut og Supervisor

Dorthe Æbelø

Individuel, par og familie 


med klinik i Kongens Enghave og Vallensbæk

Jeg hedder Dorthe Æbelø, og er certificeret narrativ - systemisk psykoterapeut, Imago parterapeut samt supervisor med mange års erfaring med terapeutiske samtaler.


Sammen finder vi ud af, hvordan du kan opnå større klarhed og indsigt i dit liv og dine relationer.


Ved at få en bedre forståelse af dig selv og dine reaktionsmønstre, kan du skabe positive forandringer i dit liv.


Jeg kan hjælpe med, at du opnår en personlig udvikling, som kan give dig flere handlemuligheder til at agere i overensstemmelse med dine værdier.


Det har stor værdi for mig at skabe et trygt og nærværende rum i min klinik.


Du er velkommen til at kontakte mig for en afklarende samtale.

TERAPI OG YDELSER

Vi kan alle opleve udfordringer i vores liv. Til tider kan de være så uoverskuelige, at vi oplever at sidde fast og ikke kan se, hvilken vej vi skal gå. Det kan også være at nysgerrigheden og meningen med livet presser sig på.


Ønsker du at skabe forandringer og mere klarhed i dit liv, kan terapi være en god støtte. Du kan læse mere om, hvad jeg tilbyder her på hjemmesiden.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for yderligere drøftelse af, hvordan jeg kan hjælpe dig med de udfordringer, du eller din familie står i.


Er I fra en virksomhed, kommune eller anden institution, er I velkomne til at kontakte mig for nærmere drøftelse omkring mine ydelser. Det kan være supervision, behandlingsopgaver af terapeutisk, støttende eller rådgivende karakter.

INDIVIDUEL TERAPI

Få hjælp til at forstå og håndtere de udfordringer du står i. Med større indsigt og egen udvikling kan du finde nye veje at gå.

FAMILIETERAPI OG RÅDGIVNING

Få hjælp til at udvikle jer sammen som familie og i fællesskab finde derhen, hvor I længes efter at være med hinanden.

PARTERAPI IMAGO

Få opløst konflikter og fastlåsheder i parforholdet. Gevind kontakten til din partner eller giv jeres parforhold et kærligt boost.

SUPERVISION

Støtte til professionel udvikling for ledere og medarbejdergrupper. Få nye perspektiver på udfordringer og flere handlemuligheder. Individuelt eller til grupper.

  • Gratis uforpligtende indledende samtale
  • Trygge rammer
  • Fuld fortrolighed og diskretion
  • Professionel og faglig tilgang 

HOS MIG FÅR DU

UDTALELSER FRA KLIENTER

Jeg har i flere sammenhænge haft terapeutiske samtaler hos Dorthe. Hun er meget professionel og velforberedt og har en særlig evne til at etablere et trygt og godt terapeutisk rum, hvor der er grobund for både at mærke efter og få nye indsigter.


- Ole 45 år

Jeg har altid følt mig mødt af Dorthe. Både i forhold til hendes søde væsen, hendes skarpe intuition og af hendes store professionalisme. Jeg har altid en følelse af at være blevet meget klogere på mig selv, når jeg har været hos hende. Jeg kan kun anbefale Dorthe Æbelø som psykoterapeut.


- Kvinde 55 år

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Du er ikke alene om at have spørgsmål. Herunder kan du læse mere om nogle af de spørgsmål, som jeg ofte støder på.

FAQ
Hvordan fungerer online terapi?
Jeg kan have individuelle samtaler via pc, ipad eller mobil. Det fungerer godt, idet vi kan samtale og se hinanden. Ved parsamtaler, er det helt klart bedst at mødes fysisk, så I kan blive guidet i de gode dialoger.
Hvordan foregår betaling?
Du betaler efter hver session. Det kan være kontant, MobilePay eller en bankoverførsel. Det afgør du. Du vil efterfølgende modtage en faktura.
Hvor længe varer et terapiforløb?
Ligesom det er individuelt, hvorfor man går i terapi, så er det individuelt, hvor lang tid man gør det. Undervejs finder vi ud af, hvad der giver mening for dig. Nogle gange er der behov for færre samtaler og andre gange flere. Nogle gange griber livets udfordringer ind i hinanden, og når man bearbejder ét emne, vil man nogle gange få hul på et andet, som er af lige så stor vigtighed.
Foregår terapien altid i klinikken?
De fleste samtaler foregår enten i min klinik i København SV eller Vallensbæk. Jeg kan også tilbyde, og har god erfaring med, at have samtaleterapi i hjemmet. Dette være sig individuel, par- og familieterapi.
Kan børn få hjælp i samtaleterapi?
Børn kan sagtens få hjælp i form af samtaleterapi. De kan samtale fra de er ca. 10-12 år alene eller med en voksen/forælder. Hvis dit barn er yngre, skal der oftest være en voksen/forælder med. Når mindre børn kommer i terapien indgår leg, tegning og andre tilgange end blot samtale.
Hvordan finder jeg ud af, om terapi er noget for mig?
Har du brug for at blive klogere på, hvorfor du handler, tænker eller føler, som du gør, er du naturligvis også velkommen i min klinik. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at skrive en mail, ringe eller sms’e. Jeg vil kontakte dig for en afklarende samtale, hvor du kan blive klogere på, hvordan jeg arbejder.
Tilbydes workshop i klinikken?
Jeg arrangerer workshops med forskellige temaer for grupper på 6-8 deltagere af gangen. Det sker ca. 3-4 gange om året. Typisk vil en workshop være en dag i weekenden, som forløber over ca. 6 timer. Workshoppen kombinerer oplæg og øvelser. Workshoppen annonceres her på hjemmesiden, på instagram og Facebook. Kunne du være interesseret i at høre mere eller give en forhåndstilmelding, er du velkommen til at kontakte mig.
Hvem er supervision relevant for?
Supervision kan være relevant for mindre enheder i virksomheder eller kommuner. Det kan være alt fra faglig eller kollegial udvikling af personalegrupper til individuel supervision for lederskaber. Med supervision får du/I stillet skarpt på udfordringer i arbejdet og er relevant når der er brug for nye perspektiver og tilgange, som kan give nye handlemuligheder.

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en aftale?